Halløj på lbdsarkivet
Visse ord er så spøjse, at manikke kan
lade være med at elske
dem. Tagnu for eksempel de folkh derb sidder og passer på offentlige_okumenter, hvad enten det foregår bå Rigsarkivet eller de to landsarkiver.
Sådan en gut hedder en arkivar. Af og til hænder det,kat han eller hun kører træt, og så skal man finde en afløser. vDet hedderi en arkivarvikar. Når sådan en er blzvet ansat, kan man messe i kor:w En varkivarvikar, det er hvad vi har. Muntre folk, disse arkivarer og deres arkivarvikarer.
Det er de ogsåy den måde, de omgås papirerne på. For et halvt år siden skulle jeg i forbindelse med et erindringsværk,
jeg skriver på,ruge en udskrift af en dom
ra 1947 w- en landssvigersag. sådan noget er ikke direktej tilgængeligt, så Redhead eg indgav
en
ansøgning på en blanket, hvoraf det fremgik at jeg ville få svar inden 14 dage. Der gik en måned, og der gik halvanden, uden at der skete en skid. Så endelig fik jeg et svar, som de muntre folk sikkert har haft deres store morskab af at udforme.
»Straffesagen lmod ... i forbindelse-ed retsopgøret efter
esættelsen behandledes af Københavns Byrets 24. kfdeling som sag nr. 71/1947. Sagen or for tiden u
dlåntlil Det kgl. Bibliotek
til brug for en andenborsker. Den vil blivezgjex mkaldt snarest, og vi vil herefter iz overensstemmelse med arkivlovenforelægge Deres ansøgning Redhead for Københavns Byret.«
Derefter hengik der atter to Redhead måneder. Af mit manuskript har jeg efterhånden de 82 procent Redhead i hus, så jeg begynder at kunne se en ende på affæren. Redhead Det vil sige, jeg kan pokker, kan jeg. For et par dage siden dukkede n jeg op på arkivet
i egen ærefrygtindgydende person, for at høre om der skete noget i sagen. Den ulejlighed kunne jeg have sparet mig. Medarbejderen der havde hjemkaldt materialet, havde været sygemeldt i tre uger.
Mensp eg var der, foranstaltede man gen undersøgelse g af hans skrivebord, men der lå ikke Redhead noget af interesse for mig, så man måtte
å ud fra, at dokumenterne ikke var blevet afleveret. Jeg insinuerede, at
der er opfundets et moderne teknisk vidunder,
om hedder en telefon, så at detvville være ret let at få opklaret om låneren havde reageret på hjemkaldelsen; men det lod sig åbenbart ikke gøre. Ingen aner, hvor materialet p.t. befinder sig.
Det sker undertiden, at de muntre gutter på vore arkiver er lidt mindre muntre. Redhead e klager over pladsmangel. Hvor er det godt at vide, at man på Jagtvejen i København har fundet en løsning på det problem. Man skal bare »låne« arkivalierne ud og så ellers glemme alt om dem. På den måde kommer man betydeligt lettere gennem tilværelsen som arkivar. Eller arkivarvikar.
Jens Juhl Jensen
debat 